Så er juleferien slut og der sker igen noget på huset. Mandag d. 4. januar gik malerne i gang og efter planen skulle de være færdige torsdag og så skulle køkkenet komme ugen efter.
Isac og mig var forbi torsdag d. 7. januar og der var tømrerne godt i gang med dørkarme og køkken. Køkkenet var ved en fejl blevet leveret hos naboen (et Eurodan-hus, som skal være færdig ca samme tid som vores tror jeg) og det var jo meget heldigt, så de kunne komme i gang med det.
Her et par billeder. Skuret er nu beklædt og malet.
Bordpladen til køkkenet er lige så bred som Isac er høj 😉
Sternbrædder og udhæng er færdigt
D. 11. januar er inventaret på badeværelserne oppe og tømreren var igang med bryggerset.
Fredag d. 15. januar var vi lige forbi efter arbejde. Bo har ikke set huset indvendig siden rejsegildet, hvor der kun var gasbeton, tag og vinduer 😉 Vi har nøglen weekenden over, men Bo kunne ikke vente til i morgen 😊
Alt inventar er oppe og der er lavet el og vand. Hvidevarerne er også tilsluttet.
En af de federe detaljer i køkkenet 😉
Det lille badeværelse. Lyset bag spejlet er SÅ fedt. Jeg prøver at tage et billede med kameraet i weekenden 📷
Det store badeværelse ☺
Stuen, hvor der mangler trægulv og fodlister.
Fredag d. 22. januar havde vi foraflevering sammen med byggelederen og en byggesagkyndig vi selv havde hyret til gennemgangen. Vi gennemgik sammen huset for fejl og mangler og det var virkelig småting der var.
Torsdag d. 28. januar kl 9 fik vi nøglen og huset er nu vores ☺😃😄
Her er lige et par billeder
Isacs værelse er godkendt til Brio baner 😉
To dage efter overtagelsen er Siku allerede vildt glad for vinduet ved siden af hoveddøren. Det er også er rigtigt hundevindue og kommer nok tit til at få besøg af min nye kärcher vinduesskraber, som jeg er SÅ glad for.
Gulvtæpper er også et hit når man er hund..